Få dig et lokalt SIM Kort i Thailand
Der kan være mange penge at spare ved at købe et lokalt SIM Kort i Thailand, med taletid.
Og de Thailandske operatører har meget fokus på at levere SIM Kort til turisterne.
Jeg har ved flere lejligheder benyttet mig af DTACs Happy Tourist SIM, men de andre operatører True og AIS, har også produkter.
Efter min mening er det lidt en smagssag hvad der er bedst, og det hører man også fra thailænderne, nogle er mere til det ene frem for det andet.
DTACs Happy Tourist SIM, kan købes i bl.a. DTAC Butikker og 7-11, så der er rig mulighed for at få et SIM Kort. DTAC har en butik i lufthavnens ankomst hal, og de er utrolig hjælpsomme, de sætter gerne SIM Kortet i, og indstiller telefonen så den kan gå på data.
Det seneste Happy Tourist SIM jeg købt, kostede 299 Thai Bath, dette inkluderede 7 dages data (1,5 GB, derefter bliver hastigheden sat ned), og 100 Bath at ringe for.
En SMS til Danmark koster 8,56 Thai Bath (1,25 Kr.), og opkald koster 21 Thai Bath (Ca. 4 kr.), pr. minut.
Som en sammenligning tager Telia, hvis du er i Thailand, 17,09 Kr. pr. minut, og 3,42 Kr. for en SMS, og 39,82 Pr. MB data, data pakken på Tourist SIM er 1,5 GB, og ville altså emd Telia koste 59.730 Kr, så på data delen er der mange penge at spare!
Billige priser med 004
Opkalds priserne kan blive endnu billigere, DTAC har en billig telefoni, der foregår ved at du sæter 004 foran nummeret, og ringer op, kvaliteten skulle være lidt ringere, men jeg har ikke oplevet problemer med den.
Priserne til et dansk fatsnet nummer er 5 Thai bath (ca. 1 kr.), og til mobil 10 Thai bath (ca. 2 kr.)
Sådan tanker du op
Der er flere muligheder for at tanke dit taletids kort, men som udgangspunkt er det ikke særlig svært.
Du kan gå i en 7-11 og fortælle dit nummer, og hvad du gerne vil tanke, så tanker de dit nummer op.
Der er flere butikker der har et “happy” skilt, her kan du købe “skrabekort”, hvor du skal indtaste en kode på telefonen, og på den måde tanke.
Du kan også tilmelde dig inde på DTACs side, og vælge e-services, her kan du registrere dit SIM Kort, og tanke op med dit normale kredit kort.
Andre operatører
Udover DTAC, og deres happy tourist SIM, er der 2 andre operatører.
Operatøren TRUE, har produktet True Move H
Operatøren AIS, har produktet de kalder One-2-Call
Priserne ovenfor var de aktuelle priser da denne artikel blev skrevet de kan have ændret sig siden.